Rúnholm Studio
Aura lampe - AVA
Aura lampe - AVA
Ava er en rigtig bypige! Hun elsker at suse rundt i byens gader og stræder på sin racercykel. Ava er altid festens midtpunkt, festen starter først når hun er der og slutter når hun går hjem. Den perfekte aften for hende indeholder en masse rødvin og billige øl og dans til den lyse morgen. Aftenens sidste stop er på Understellet, hvor hun lige skal have den sidste bajer og smøg - og så skal hun altså også have en dürum eller pizzaslice inden hun går til køjs, i en seng et sted i København. Ava er ubekymret og hviler i sig selv, hun er en humørbombe uden lige!
Ava er en del af vores kollektion af Aura lamper, som er designet og produceret af os selv. Lampen er håndmodelleret i keramik, og der findes kun én lampe præcis som denne! Lampeskærmen er ligeledes broderet i hånden på det lækreste hørstof. Ava er udstyret med en lækker messingfatning med afbryder, samt en italiensk stofledning.
Lyskilde: LED pære