Om Rún Studio
Rún Studio er hvor jeg, Hulda Rún, formidler keramik af egen produktion.
Jeg er uddannet designer, men har tabt mit hjerte til lerets verden. Jeg har en stor kærlighed til keramik, især det skæve og finurlige keramik. Jeg stræber efter at skabe værker der vækker følelser og en genklang.
Alle mine værker er håndlavede, skabt af mig selv på mit eget værksted i Hinnerup. Jeg finder inspiration i min hverdag, i mit følelsesliv og i den islandske natur, hvor farver, former og kontraster altid har været en del af mig.
Jeg håber at det keramik du finder her, kan give dig et smil på læben eller gøre dig varm om hjertet. Det er nemlig den slags objekter jeg føler, at vi bør omgive os med i vores hjem - ting der beriger og spreder glæde.
Hjerteligt velkommen til mit lille univers!
Hulda Rùn