Kollektion: Askeskyer

Vi kommer ikke udenom skyer i livet. Der vil altid være perioder med skyer. Dine skyer er ikke de samme som mine, men de har tilfælles, at de alle passerer med tiden.

Nogle skyer kan føles lette og løftende. Som en lyserød sky du svæver på, når du er i en lykkerus.

Men andre skyer kan føles faretruende og tunge. Ligesom de kuglede uvejrsskyer, Mammatus, som er inspirationen bag de keramiske skyers formsprog.

Nogle skyer kan være altoverskyggende. Askeskyen der opstod efter vulkanudbruddet i Eyjafjallajökull i Island, var en sådan sky, der i 2010 satte hele verden i stå.

De keramiske askeskyer indeholder vulkanaske fra selvsamme vulkanudbrud. Som et symbol på, at selv de mørkeste skyer kan der komme noget godt ud af. Noget smukt ud af. Med tiden.